De fleste sommerfuglearter lever som voksen i 2 – 4 uger, hvis de ikke kommer uheldigt af dage forinden. Nogle af de mindste arter lever kun i få dage, mens sommerfugle, der overvintrer, lever længst. Det er arterne Citronsommerfugl, Dagpåfugleøje, Nældens Takvinge, Det hvide C og Sørgekåbe, hvor årets sidste generation overvintrer i dvaletilstand i hule træer, mellem grene og i udhuse. I deres krop dannes en slags frostvæske (glycerol), så de kan klare selv hård frost om vinteren.