Dødningehoved (Acherontia atropos). Natsommerfugl
Dødningehoved (Acherontia atropos). Natsommerfugl

Danmarks største sommerfugl

Vor største sommerfugl er natsommerfuglen Dødningehoved, hvor hunnen kan have et vingefang på op til 135 mm - svarende til vingefanget på vor mindste fugl, Fuglekongen. Den er ikke fastboende i landet, men kommer af og til på besøg i sensommeren fra Afrika, hvor den normalt lever i et område syd for Sahara.

Den er glad for honning, og ses derfor ofte ved bistader. Den er modstandsdygtig overfor vagtbiernes gift og kan bevæge sig rundt i bistadet uantastet. Det menes, at den frembringer en pivende lyd med sin snabel, som passiviserer bierne.

Blandt dagsommerfuglene betragtes Sørgekåbe som den største med et vingefang på 70-80 mm.

Flere fotos