Sortplettet Blåfugl lever i dag kun på et fredet overdrev på Møn. Bestanden, som anslås at være på få hundrede individer, har i mange år været under regelmæssig professionel overvågning.
Sortplettet Blåfugl lever i dag kun på et fredet overdrev på Møn. Bestanden, som anslås at være på få hundrede individer, har i mange år været under regelmæssig professionel overvågning.

Danmarks mest sjældne sommerfugl

Sortplettet blåfugl omtales ofte som Danmarks mest sjældne sommerfugl. Det skal forstås sådan, at den blandt de nuværende danske ynglearter er den, der vurderes at have størst risiko for at uddø. Arten har tidligere været kendt fra omkring 40 lokaliteter, men er med tiden – ligesom mange andre sommerfuglearter – blevet presset af tabet af egnede levesteder og fødegrundlag.

Sortplettet Blåfugl er afhængig af tørre, varme lokaliteter som overdrev og klitheder, hvor der findes timian og/eller merian samt den særlige myreart Hedestikmyre. I sine sidste larvestadier lever larven nemlig hos og af myrerne.

Det seneste er dog opmuntrende: Bestanden synes at være i fremgang og breder sig tilsyneladende over et større område ved Høvblege.

Flere fotos