Aglais urticae – Takvingefamilien – Vingefang 40-52 mm. Danmarks nationalsommerfugl. Flyver fra marts-oktober. Overvintrer som voksen i hule træer, udhuse o.l. og kommer frem i marts. Danner grundlag for 1-2 nye generationer, som flyver fra sidst i juni til oktober, for herefter at overvintre. En farverig og almindelig sommerfugl, som ses såvel på diget som i plantagen. På diget søger den især til Blåhat og i plantagen til Tidsel og Hjortetrøst. Æg lægges i maj på Nælde i skovlysninger.