I den korte beskrivelse af de efterfølgende arter er der ikke nævnt noget om eventuel forskel i udseende mellem han og hun sommerfugl, men jeg har forsøgt at dokumentere det i form af billeder.

Der er i beskrivelsen anvendt begrebet generation, f.eks. at en sommerfugl flyver i 2 generationer. I dette eksempel betyder det, at en nyklækket sommerfugl (kaldet første generation) når at sætte et nyt ”kuld” flyvefærdige ”børn” i verden i løbet af året. Og 3 generationer betyder derfor, at der yderligere kommer et nyt flyvefærdigt ”kuld” i årets løb, svarende til ”børnebørn” i forhold til 1. generation. Antal årlige generationer har betydning for, i hvor mange måneder vi kan opleve sommerfuglen.

For hver art er der et præsentationsbillede. Klik på dét eller på artsnavnet, så vises der flere billeder af arten i et galleri. Alle billeder i galleriet vises i stort format ved et klik på billedet. Tekst til lille eller stort billede i galleriet popper op, når markøren hviler på billedet.

Plebejus argus – Blåfuglefamilien. Vingefang 20-31 mm. Områdets mindste blåfugl. Flyver på diget i én lang generation fra midt juni til august. Mod sæsonens slutning ses for det meste kun slidte hanner. Holder til på Lyng, men søger nektar på digets mange blomster. Hannen er territorial og kredser meget om samme område. Overvintrer som æg på Lyng. Arten er generelt i tilbagegang, og diget er dens eneste levested på Falster.

Lycaena tityrus – Blåfuglefamilien. Vingefang 25-31 mm . Flyver i 2-3 generationer afhængig af vejrforhold. Ses især på diget fra maj til september. Hannen etablerer territoriepladser, som ivrigt forsvares. Hunnen er mere strejfende i søgning efter egnede æglægningssteder. Æg lægges på Almindelig syre og Rødknæ - på diget eller på åbne, sandjorde omkring plantagen. Arten er sjælden i Danmark – findes kun på og omkring digeområdet på Falster. Overvintrer som larve.

Lycaena phlaens – Blåfuglefamilien. Vingefang 25-30 mm. Flyver i 3 generationer og ses fra maj og helt til oktober både på diget og i plantagen. Soler sig tit på den bare jord eller lavt i bevoksningen. Hannen er meget territorial og jagter alle andre sommerfugle, der kommer for tæt på dens revir. Afslutter sommerfugle-sæsonen på diget på de sent blomstrende Rejnfan og Alm. sankthansurt. Æg lægges typisk på Rødknæ og Almindelig syre. Overvintrer som larve

Polyommatus icarus – Vingefang 25-33 mm. Almindelig i hele landet og flyver i 2 til 3 generationer fra først i maj til sidst i september. Ses især på ugødede, åbne og blomsterrige områder. Hyppig gæst på diget og i sommerhusområdet. Flyver sikkert og hurtigt i lav højde og søger til mange forskellige blomster. Lever i kolonier - dog kan hannerne strejfe lidt. Larven lever på planter tilhørende ærtefamilien - herunder kløverarter - og overvintrer på foderplanten nær jorden.

Aricia agestis – Blåfuglefamilien. Vingefang 20-28 mm. Flyver i 2 generationer fra maj – august. I varme somre kan en 3. generation forekomme. Kendes bedst på den chokoladebrune overside. Er meget strejfende, og foretrækker arealer, hvor larvens foderplanter Storkenæb og Hejrenæb findes i rig mængde. På diget ses der i mindre omfang nogle strejfende individer, som søger nektar på mange forskellige blomster. Larven overvintrer og forpupper sig til foråret.

Celastrina argiolus – Blåfuglefamilen. Vingefang 24-33 mm. Flyver i 2 generationer fra april-september og ses i plantagen og i sommerhusområdet. I sensommeren søger den af og til hen til Rejnfan og Lyng på diget. Kan være svær at komme tæt på, da flugten er meget strejfende og tit foregår på højde med trækronerne. Under flugt får den et lysblåligt skær p.g.a. den lyseblå overside. Æg lægges på mange forskellige planter. Arten overvintrer som puppe ved jorden.

Polyommatus amandus – Blåfuglefamilien. Vingefang 29-38 mm. Områdets største blåfugl. Flyver i plantagen i én generation fra først i juni til sidst i juli. Ses langs stier og på brakområder, hvor der vokser Musevikke, som er artens værtsplante. På planten suger den nektar og solbader, og herfra jagter hannen også hunner for parring. Larven overvintrer ved værtsplanten. Arten er generelt i tilbagegang, og plantagen udgør dens eneste levested på Falster.

Heteropterus morpheus – Bredpandefamilien. Vingefang 28-36 mm. En sjælden sommerfugl, som ikke er set fast i Danmark i lang tid. En stabil bestand har nu etableret sig i plantagen , og måske også andre steder på Falster. Flyver fra sidst i juni til sidst i juli i én kort generation. Ses i fugtige lysninger med højt græs og forekomst af planten Blåtop. Flugten er hoppende og relativ kort. Søger især nektar på Tidsel. Larven lever på forskellige græsser og overvintrer halvvoksen i et bladhylster af græs.

Ochlodes sylvanus – Bredpandefamilien. Vingefang 26-34 mm. Flyver fra sidst i maj til først i august i én generation. Meget almindelig på blomsterrige steder f.eks. græsarealer og skovlysninger. Søger nektar på mange blomster på diget og i plantagen, hvor især Tidsel er dens favorit. Flyver hurtigt og ses ofte sole sig med halvt udslåede vinger på planter og blade af buske og træer, hvorfra hannerne ivrigt forsvarer deres territorium. Overvintrer som halvvoksen larve i et rør af græsblade.

Thymelicus lineola – Bredpandefamilien. Vingefang 22-27 mm. Flyver fra sidst i juni til sidst i august i én generation. Meget almindelig på blomsterrige græsarealer og ses især på diget. Søger nektar på mange af digets blomster. Flyver hurtigt, men hviler ofte i lav vegetation, hvorfra hanner ivrigt forsvarer deres territorium. Overvintrer som spæd larve i et bladhylster af græs.

Maniola jurtina – Takvingefamilien. Vingefang 36-52 mm. Danmarks almindeligste dagsommerfugl. Flyver fra juni-september i én lang generation. Flyver i højt græs og ses derfor i stort antal på diget. Ses også i lysninger i plantagen, hvor den flyver til Tidsel og Brombær. Flugten er langsom og hoppende i lav højde, men den kan også tage sig nogle større udflugter, især hvis den forstyrres. Æg lægges på forskellige græsser, og den overvintrer som larve.

Pararge aegeria – Takvingefamilien. Vingefang 35-44 mm. Flyver fra maj til oktober i 2-3 generationer. Meget almindelig i skovlysninger, hvor hannerne ivrigt forsvarer deres territorier. Andre hanner jages væk, og der gøres kur til hunner, der strejfer omkring mellem territorierne. Ses i plantagen og på stier i sommerhusområdet, og den er en hyppig gæst i brombærbuskene, når bærrene modnes. Overvintrer i græsset som puppe eller som halvvoksen larve.

Coenonympha pamphilus – Takvingefamilien. Vingefang 24-34 mm. Flyver fra maj til september i 2 generationer. Lever på åbne, tørre og ofte sandede arealer med græs. Ses i stort antal på diget og i mindre omfang i plantagen. Hanner etablerer territorier omkring en busk o.l., som de forsvarer nidkært, og hvorfra de jagter hunner for parring. Solbader ofte om eftermiddagen på blade eller på jorden. Larven lever på flere forskellige græsser - mest på Fåresvingel - og overvintrer i græstuerne.

Aphantopus hyperantus – Takvingefamilien. Vingefang 32-45 mm. Flyver fra juni-august i én lang generation. Meget almindelig og flyver i plantagens skovlysninger og i sommerhusområdet. Foretrækker højt græs og er særligt tiltrukket af Brombærkrat. Flugten er langsom og hoppende. Soler sig morgen og aften med vidt udbredte vinger, men ses ellers mest om dagen med lukkede vinger. Æg lægges mere eller mindre tilfældigt på forskellige græsser, og den overvintrer som larve.

Hipparchia semele – Takvingefamilien. Vingefang 42-56 mm. Flyver fra juni-september i én generation. Almindelig på tørre og sandede steder ved kyster. Ses på diget især i Lyngen, hvor den sidder og hviler med lukkede og kamuflerende vinger. Ses oftest, når den bliver skræmt op, og flygter uroligt og hurtigt væk i lav højde. Er mest medgørlig, når den søger til nektar på Lyng og andre af digets og sommerhusenes blomster. Larven overvintrer på flere forskellige græsarter.

Araschnia levana – Takvingefamilien. Vingefang 31-42 mm. Flyver normalt i 2 generationer. En orange 1. generation i maj-juni (f.levana) og en mørk 2. generation i juli-august (f.prorsa). En blandingsform ses af og til (f.porima). I varme perioder ses ofte en 3. generation i september-oktober. Flyver elegant i skovlysninger og er udbredt i plantagen. Søger bl.a. til Mælkebøtte om foråret og til Tidsel og Hjortetrøst om sommeren. Æg lægges på Nælde, og sidste generation overvintrer som puppe.

Vanessa atalanta – Takvingefamilien. Kaldes også Rød Admiral. Vingefang 52-62 mm. Flyver fra maj-oktober. Ankommer som træksommerfugl fra Sydeuropa i maj-juni. Ses i sommermånederne på blomsterne på diget og i plantagen, hvor hunnen lægger æg i skovlysninger på Nælde. Danske efterkommere flyver fra sommer til sent på efteråret, hvor hovedparten trækker sydpå. Enkelte forsøger at overvintre, men dør som regel.

Vanessa cardui - Takvingefamilien. Vingefang 50-60 mm. Verdens mest udbredte sommerfugl. Ankommer fra Nordafrika i maj-juni. Antallet svinger meget fra år til år. Danske efterkommere flyver fra sidst i juli til først i oktober, hvorefter de drager sydpå til Nordafrikas varme. Eventuelt blivende vil dø af kulde. Ses mest på digets forskellige blomster og mindre i plantagen, hvor den søger til Tidsel og Hjortetrøst. Æg lægges på mange forskellige planter, men især Tidsel og Nælde.

Aglais io – Takvingefamilien. Vingefang 52-65 mm. En af Danmarks flotteste sommerfugle. Flyver fra marts-oktober. Overvintrer som voksen sommerfugl i hule træer, kældre og udhuse og kommer frem i marts måned. Danner grundlag for en ny generation, som flyver fra sidst i juni til oktober, for herefter at overvintre. Den er en hyppig gæst på diget, hvor den især søger til Blåhat. I plantagen ses den på Tidsel og Hjortetrøst. Æg lægges på Nælde.

Polygonia c-album – Takvingefamilien. Vingefang 44-50 mm. Flyver fra marts-september. Overvintrer som voksen i hule træer eller mellem grene og tæt løv og kommer frem i marts måned. Danner grundlag for en ny generation, som flyver fra sidst i juni til september, for herefter at overvintre. Kendes på de ekstremt takkede vinger og det hvide C på undersiden. Søger i hurtig flugt til mange forskellige blomster og ses såvel på diget som i plantagen. Æg lægges på Nælde og Elm.

Aglais urticae – Takvingefamilien – Vingefang 40-52 mm. Danmarks nationalsommerfugl. Flyver fra marts-oktober. Overvintrer som voksen i hule træer, udhuse o.l. og kommer frem i marts. Danner grundlag for 1-2 nye generationer, som flyver fra sidst i juni til oktober, for herefter at overvintre. En farverig og almindelig sommerfugl, som ses såvel på diget som i plantagen. På diget søger den især til Blåhat og i plantagen til Tidsel og Hjortetrøst. Æg lægges i maj på Nælde i skovlysninger.

Limenitis camilla – Takvingefamilien. Vingefang 48-60 mm. Flyver i plantagen fra slutningen af juni til først i august i én generation. Holder til i skov med bevoksning af Alm. gedeblad (Kaprifolium) og Brombær. Har en meget elegant, nærmest svævende flugt i et par meters højde til og fra Brombær, hvor den søger nektar. Æg lægges på Almindelig gedeblad, hvor den overvintrer som larve. Arten betragtes som relativ sjælden for landet og er mest udbredt på Lolland, Falster og Møn.

Speyeria aglaja – Takvingefamilien. Vingefang 45-60 mm. Flyver fra midt i juni til midt i august i én generation og ses i plantagens lysninger og på diget. Ses mindre i plantagen nu efter dens omlægning ifm. naturprojektet. Flugten er flot og svævende. Er ikke kræsen m.h.t. blomstervalg, men synes at foretrække Tidsel. Æg lægges på Alm. stedmoderblomst og forskellige violarter. Overvintrer som larve. Arten er sjælden og i tilbagegang, men bestanden på stedet synes stabil.

Boloria selene – Takvingefamilien. Vingefang 33-44 mm. Flyver fra sidst i maj til sidst i august i 2 generationer - talrigst i første. Ses bl.a. på enge og i skovlysninger. Arten er i stærk tilbagegang, men findes endnu flere steder på Lolland og Falster. Ses i pænt antal på diget flyvende roligt og svævede rundt og indimellem hvilende i vegetationen med udbredte vinger. Søger nektar på mange forskellige blomster. Larven lever på Violarter og overvintrer som halvvoksen mellem vissent løv.

Issoria lathonia – Takvingefamilien. Vingefang 35-48 mm. Flyver fra sidst i april til sidst i september i 3 generationer. Strejfer meget omkring, men ses typiske på blomsterrig, ugødet, let jord med Stedmoderblomst og andre violarter, som er larvens foderplanter. En af årets første store sommerfugle på diget, hvor den ses solbade på jorden med udbredte vinger. Søger nektar på mange forskellige blomster på diget og omegn. Larven overvintrer mellem visne plantedele.

Gonepteryx rhamni - Hvidvingefamilien. Vingefang 54-64 mm. En af årets tidligste sommerfugle. Flyver fra marts-oktober. Overvintrer som voksen mellem tætte grene og løv og kommer frem i marts. Danner grundlag for en ny generation, som flyver fra juli til oktober, for herefter at overvintre. Strejfer omkring i plantagen og ved sommerhusene – især i solskin. Tidligt forår søger den til Mælkebøtte og senere på året også Tidsel og havernes Sommerfuglebuske. Æg lægges på Tørst og Vrietorn.

Pieris rapae – Hvidvingefamilien. Vingefang 39-52 mm. Flyver fra først i april til først i oktober i 2-3 generationer. Meget almindelig i åbent terræn og ses ofte i stort antal på diget. Flyver i lav højde og søger nektar på mange forskellige blomster - og soler sig indimellem. Er også en hyppig gæst på sommerhus-havernes prydbuske. Æggene lægges i haver på forskellige arter af kål, i naturen mest på planter af korsblomst-familien. Overvintrer som puppe på vægge, sten, grene o.l.

Pieris napi – Hvidvingefamilien. Vingefang 37-48 mm. Navnet skyldes bagvingeundersidens karakteristiske grønne årer omkring de hvide ribber. Flyver fra april til oktober i 2 generationer. Arten er almindelig og kan opleves så godt som alle steder. Ses dog mest i plantagen og i sommerhusområdet, hvor den i rolig flugt søger til alle slags blomster for nektar. Larvens foderplanter er forskellige korsblomster, f.eks. løgkarse og engkarse. Overvintrer som puppe på vægge, sten, grene o.l.

Pieris brassicae – Hvidvingefamilien. Vingefang 50-65 mm. Flyver fra sidst i april til først i oktober i 3 generationer. Meget almindelig på åben land og i haver, men svinger i antal fra år til år. Ses for det meste på diget og i skovlysninger, hvor den søger til mange forskellige blomster. Er også en hyppig gæst i sommerhus-havernes sommerfuglebuske. Larven lever i haver mest på kål. I naturen er foderplanterne forskellige arter sennep-planter. Overvintrer som puppe på vægge, sten, grene o.l.

Anthocharis cardamines – Hvidvingefamilien. Vingefang 37-47 mm. Flyver fra sidst i april til sidst i juni i én generation. Almindelig - og ses især i områder med Korsblomster, som er larvens foderplanter. Dvs. skovbryn og fugtige enge, men også på tørre overdrev og i villakvarterer. Hanner ses mest strejfende rundt i plantagen og i sommerhus-området i hastig, hoppende flugt, hvor de afpatruljerer terrænet for hunner. Larven lever især på engkarse og løgkarse og overvintrer som puppe.