Sommerfugle ser ret godt, men kun i en afstand af ca. 3,5 meter. Foruden farver kan de - modsat os - se ultraviolet lys. Da blomster udsender ultraviolette ”signaler”, for at tiltrække insekter for bestøvning, kan sommerfuglen på den måde genkende sine favorit-blomster. Nogle sommerfugle har også ultraviolette markeringer på deres vinger, som gør dem nemmere at genkende for andre sommerfugle, hvilket øger muligheden for af finde den rigtige partner for parring.