Der er vist de natsommerfugle, som er mere eller mindre dagaktive, og som jeg har mødt på mine ture. Hvis man er meget interesseret i natsommerfugle, kan man om natten effektivt lokke dem til med lyslokning eller med sukkerlokning i form af rødvinssnore.
Der er i beskrivelsen anvendt begrebet generation, f.eks. at en sommerfugl flyver i 2 generationer. I dette eksempel betyder det, at en nyklækket sommerfugl (kaldet første generation) når at sætte et nyt ”kuld” flyvefærdige ”børn” i verden i løbet af året. Og 3 generationer betyder derfor, at der yderligere kommer et nyt flyvefærdigt ”kuld” i årets løb, svarende til ”børnebørn” i forhold til 1. generation. Antal årlige generationer har betydning for, i hvor mange måneder vi kan opleve sommerfuglen.
For hver art er der et præsentationsbillede. Klik på dét eller på artsnavnet, så vises der flere billeder af arten i et galleri. Alle billeder i galleriet vises i stort format ved et klik på billedet. Tekst til lille eller stort billede i galleriet popper op, når markøren hviler på billedet.
Lythria cruentaria – Målerfamilien. Vingefang 20-24 mm. En lille smuk sommerfugl. Flyver i to generationer fra sidst i april til august - især på diget, men også i plantagens lysninger. Er meget aktiv om dagen, hvor den flyver lavt over jorden få meter ad gangen. Den er larve i juni og september på foderplanterne Rødknæ og Almindlig syre. Overvintrer som puppe.
5 Billeder
Odezia atrata – Målerfamilien. Vingefang 22-26 mm. Vinger sorte med hvide frynser ved spidsen af forvingerne. Kaldes på engelsk Chimney Sweeper (skorstensfejer). Flyver om dagen i solskin og i lav højde fra midt maj til midt juli. Ses på enge og ved skovkanter, hvor larvens foderplanter Vild kørvel og Hulsvøb findes. Er almindelig for landet. Er set få gange på diget og på skovsti i plantagen med tæt bevokset grøftekant. Larven overvintrer fra juli til maj.
4 Billeder
Thalera fimbrialis – Målerfamilien. Vingefang 24-30 mm. Flyver fra juni-august om natten, men jages nemt op fra sit hvilested om dagen. Lever på uopdyrkede steder og gerne langs kysten. Er set på diget om dagen siddende i Lyng. Overvintrer som larve, der lever af mange forskellige planter blandt andet Røllike og Mark-bynke. Almindelig over hele landet, men på Falster fortrinsvis på digeområdet.
3 Billeder
Siona lineata – Målerfamilien. Vingefang 34-42 mm. Almindelig og flyver fra maj til juli. Holder til på åbne, solrige områder med lav vegetation, f.eks. enge, overdrev og grøftekanter. Er hovedsagelig aften- eller nataktive, men jages let op af højt græs om dagen, flyver et stykke og sætter sig på ny. Kan ses på diget og i plantagens randområder, med lav vegetation. Larven lever overvintrende fra juli til maj på forskellige lave planter, bl.a. Vejbred, Mælkebøtte, Mark-bynke og Røllike.
3 Billeder
Cabera pusaria – Målerfamilien. Vingefang 28-33 mm. Det latinske navn betyder ”Lille pige”. Skinnende hvide vinger nogle gange med et pink skær. Er almindelig og flyver i to generationer fra maj til september. Flyver både dag og nat, og lever især i skovbryn og krat. Ses først og fremmest i plantagen, hvor den flyver usikkert og med hoppende bevægelse gennem vegetationen – og helst i skygge. Larven lever fra juni til september på Birk, Pil og El, og overvintrer som puppe.
3 Billeder
Epirrhoe alternata – Målerfamilien. Vingefang 23-25 mm. Lille natsommerfugl, som flyver både dag og nat i to generationer fra april til september. Arten er almindelig på åbent land, grøftekanter og skovbryn, og ses på diget, hvor den søger nektar, og nemt jages op. Ses i mindre omfang i plantagens krat. Larven lever i juni-juli og igen fra august til oktober på Snerre. Larven overvintrer som puppe.
4 Billeder
Miltochrista miniata – Pragtuglefamilien. Kaldes også Lynspinder pga. zig-zag mønstret på forvingerne. Vingefang 23-27 mm. En lille smuk sommerfugl. Grundfarven kan variere fra rød til orange. Ses fra juni til august i plantagen og i sommerhusområdet, hvor den tiltrækkes af havernes blomster. Flyver normalt i én generation – en fåtallig anden generation kan forekomme i oktober. Larven overvintrer på forskellige laver på træstammer.
5 Billeder
Orgyia antiqua – Pragtuglefamilien. Vingefang han ca. 35-40 mm – hunnen er næsten vingeløs og kan ikke flyve. Hanner flyver fra august-oktober uroligt i solskinnet søgende efter hunner, som opholder sig omkring deres egen puppe, hvorpå de også lægger æg efter befrugtning. Æggene overvintrer og udklækkes næste forår. Almindelig over hele landet ved heder og skovbryn. SE PROJEKTETS FORLØB I BILLEDER.
16 Billeder
Euclidia mi – Pragtuglefamilien. Vingefang 25-30 mm. Kaldes ofte blot Kløverugle eller "Trolden", fordi der er et profil-billede af en trold på forvingen. Flyver i én generation fra midt maj til midt juni på både våde og tørre eng-områder. Ses oftest siddende lavt i plantagens høje græsser i skovlysninger. Larven, som ses i juli-august, lever bl. a. på Kløver og Vikke og overvintrer som puppe i kokon af græs på eller i jorden.
4 Billeder
Tyria jacobaeae – Pragtuglefamilien. Vingefang 32-49 mm. Flyver både dag og nat fra sidst i april til juni på åbne steder, hvor værtsplanten Eng-brandbæger vokser. Søger om dagen i solskin nektar på forskellige blomster og hviler sig lavt i bevoksningen. Arten er en sjælden gæst i området, men en mindre bestand er tidligere set på et stykke brakjord grænsende op til plantagen, som nu er opdyrket. Larven med de flotte tiger-agtige tværstriber lever i juli-september og overvintrer som puppe.
4 Billeder
Cybosia mesomella – Pragtuglefamilien. Vingefang 25-33 mm. Flyver overvejende om dagen fra juni til august i en generation. Er almindelig og ses i mange slags åbne bevoksninger, f.eks. eng, heder og mose. Kan ofte ses på diget siddende i lyngen, hvor den hviler sig. Har 4 sorte pletter, hvoraf de 3 er synlige i hvilestilling. Larven lever af mos og lav på og omkring Lyngen og overvintrer som puppe i kokon på jorden.
2 Billeder
Diacrisia sannio – Pragtuglefamilien. Vingefang 35-48 mm. Flyver i to generationer - første i maj-juli og en anden, mindre generation i august-september. Især hannen ses om dagen – flyvende i solskin. Foretrækker åbne områder og ses på diget især på Lyng. Larven lever på forskellige slags lave planter blandt andet Lyng. Almindelig over hele landet, men på Falster fortrinsvis på digeområdet.
4 Billeder
Phragmatobia fuliginosa - Pragtuglefamilien. Vingefang 30-35 mm. Farven varierer fra lys kanelbrun til mørkebrun. Flyver april-september - mest nat, men også dag - i åbne landskaber og skovlysninger. Ses i to generationer - første generation april-maj og anden juli-september. Larven lever på forskellige planter inkl. Græs og Lyng. Larve af sommer-generationen overvintrer og forpupper sig i marts-april. Puppestadiet varer ca 4 uger.
5 Billeder
Autographa gamma – Uglefamilien. Har gammategn på forvingerne. Vingefang 32-43 mm. Farven varierer fra grå til brun. Ankommer trækkende i maj fra Sydeuropa og Nordafrika. Antal svinger meget fra år til år. Flyver til oktober i 2-3 generationer. Ses alle steder, hvor der er nektar, eller hvor larvens foderplanter forekommer, bl.a. Nælde og Brombær. Aktiv dag og nat - på diget, i plantagen og i sommerhus-området. Flyver lavt og jages nemt op. Overlever normalt ikke vor vinter.
4 Billeder
Euthrix potatori – Lasiocampidae-familien. Vingefang 45-65 mm. Stor og almindelig natsommerfugl - varierer I farve fra lys gul til mørk brun. Flyver om natten fra ultimo juni til medio august i skov og åbne landskaber med græsvækst. Kan ses rastende om dagen, især i sommerhus-området - tiltrukket af aftenens lys fra husene. Larven, som er flot med kraftige farver, lever af græs og overvintrer som larve. Den ses ofte om foråret i plantagen siddende på Tagrør.
4 Billeder
Adscita statices – Køllesværmerfamilien. Vingefang 20-26 mm. Kaldes også Metalvinge. Flyver fra slutningen af maj til august i én generation. Lever på overdrev, heder, brakmarker, enge og i skovlysninger. Almindelig i Jylland, men spredt i resten af landet. Ses kun på Falster på digeområdet, hvor den ivrigt - og helst i solskin - søger nektar på Blåhat. Larven, som overvintrer, lever på Rødknæ og andre Syreplanter.
4 Billeder
Hemaris fuciformis – Aftensværmerfamilien. Vingefang 38-48 mm. Ligner en humlebi (deraf navnet) men flyver som en kolibri. Flyver fra maj til juli i én generation i enge, haver, parker og andre steder med masser af sollys og en rig blomsterflora, helst med Gedeblad og Syren. Er en hyppig gæst i sommerhushavernes Syrenbuske, men kan også søge til vilde planter, som f.eks. Mælkebøtte og Slangehoved. Larven, der lever på Gedeblad og Snerre, overvintrer som puppe i jorden.
2 Billeder
Adela reaumurella – Langhornsmølfamilien. Vingefang 14-18 mm. Kendes på de meget lange antenner og de metallisk gyldengrønne overvinger. Flyver fra april til juni i én generation og findes i skovkanter, lysninger og haver, hvor nedfaldsblade af larvens værtsplanter får lov at ligge. Ses i plantagen og sommerhusområdet. Æg lægges typisk på Eg, men også på Bøg, Birk og Hassel. Larven forpupper sig i slutningen af oktober i et lille "bo" på jorden af visne blade.
3 Billeder
Her er billeder af følgende natsommerfugle: Birkeskovmåler, Øje-græsugle, Tvebånd-dagugle, Sortrandet måler, Bedeugle, Agatugle, Brombær-guldugle, Mosebunkeugle, Fyrre-skovmåler, Perlemors-halvmøl, Olethreutes arcuella, Egevikler, Askegrå lavspinder, Bredvinget nældevikler, Choreutis pariana, Hvidt fjermøl, Løvskovslanghornsmøl, Ærteugle (larve) og Brun bjørnespinder (larve)
19 Billeder