Euclidia mi – Pragtuglefamilien. Vingefang 25-30 mm. Kaldes ofte blot Kløverugle eller "Trolden", fordi der er et profil-billede af en trold på forvingen. Flyver i én generation fra midt maj til midt juni på både våde og tørre eng-områder. Ses oftest siddende lavt i plantagens høje græsser i skovlysninger. Larven, som ses i juli-august, lever bl. a. på Kløver og Vikke og overvintrer som puppe i kokon af græs på eller i jorden.