Thalera fimbrialis – Målerfamilien. Vingefang 24-30 mm. Flyver fra juni-august om natten, men jages nemt op fra deres hvilested om dagen. Lever på uopdyrkede steder og gerne langs kysten. Er set på diget om dagen siddende i Lyng. Overvintrer som larve, der lever af mange forskellige planter blandt andet Røllike og Mark-bynke. Almindelig over hele landet, men på Falster fortrinsvis på digeområdet.